Jakob Michelsen klar i mælet: Fire point og vi får sølv
Foto: Polfoto/Rune Pedersen
Superliga

Jakob Michelsen klar i mælet: Fire point og vi får sølv

Skal SønderjyskE have sølv, er det blot fire point, der skal til, melder Jakob Michaelsen.

Med 3-1-sejren over OB hjemme på Sydbank Park fredag aften cementerede SønderjyskE sin plads på Superligaens andenplads, og har nu hele seks point ned til FC Midtjylland på andenpladsen. Ulvene har dog en kamp i hånden. 

Oven på sejren mod OB føler Jakob Michelsen sig også sikker på, at man med fire point i sæsonens to sidste kampe kan sikre sig andenpladsen. 

- Der er sikkert før sket vildere ting end det scenarie, men i forhold til Europa er sandsynligheden større for, at vi kommer i Europa, end at vi ikke gør. Men vi kigger ikke kun på Europa. Vi vil gerne slutte så højt som muligt, og der er stadig lang vej endnu. Der skal formentlig fire point til, hvis vi skal stå med sølvmedaljerne, forklarer Michelsen ifølge Jydske Vestkysten

Det er topscorer Johan Absalonsen meget enig i. 

- Det er dejligt at have det sådan. Hellere det, end at vi er tvunget til at vinde de sidste to kampe. Men for os handler det om at få seks point i de sidste to kampe. Og gør vi det, kommer vi både i Europa og får sølvmedaljer. Det satser jeg på, lyder det.