• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Jakob Michelsen om skæbnekampen mod Brøndby: Kan blive magisk

OB's cheftræner Jakob Michelsen glæder sig til opgøret mod Brøndby, hvor klubben kan sikre sig en plads i Europa League-kvalifikationen.

Af Oliver Okstrøm

Der bliver knald på i sidste spillerunde af mesterskabsspillet i kampen mellem OB og Brøndby, hvor der allerede er blevet solgt over 12.000 billetter til kampen. For OB-træner Jakob Michelsen kan det også blive noget helt specielt.

Det gør han klart i et interview på klubbens officielle hjemmeside.

- Vi glæder os rigtig meget til vores kamp mod Brøndby på lørdag. Der venter os et tætpakket Nature Energy Park med masser af tilskuere og masser af gang i den, og det bliver fantastisk at være en del af den kulisse, fortæller OB-træneren.

I det hele taget kan det blive enten fugl eller fisk for OB, der både kan ende på femtepladsen og uden mulighed for europæisk fodbold og på tredjepladsen med bronzemedaljer til følge.

- Det er helt fantastisk, at vi her i sidste runde fortsat er med i spillet om medaljer. Vi har efterhånden spillet mange finaler i løbet af foråret. Først om at komme væk fra bunden, derefter om at komme med i top seks, og derefter har der været en masse finaler i slutspillet, siger han og fortsætter:

- Men blandt de mange finaler, er der ingen tvivl om, at det her bliver den hidtil sjoveste i sæsonen. Og kan vi lykkes med at få et resultat lørdag, så bliver vores rigtig gode sæson helt magisk, lyder det fra Jakob Michelsen.

Kampen mellem OB og Brøndby spilles lørdag klokken 17.

Superliga

Mere Superliga

Fokus