Ingen har lagt op til flere mål i Superligaen end Jakob Poulsen, der dog stadig står lige med Søren Berg. Nu vil FC Midtjylland-anføreren have rekorden for sig selv.

Da Jakob Poulsen i søndags lagde op til Kian Hansens 1-0-mål mod Lyngby, satte han rekord. Det var Poulsens oplæg nummer 64 i Superligaen, og det har ingen gjort bedre end FC Midtjylland-anføreren.

Kun den tidligere OB-, Randers- og AGF-spiller Søren Berg har assisteret lige så mange scoringer for holdkammeraterne. Poulsen var godt klar over, at han halede ind på Berg, og nu gælder det om at overtage rekorden alene.

- Jeg havde godt set statistikken for godt et år siden; at jeg var ved at nærme mig. Så det har selvfølgelig været noget, jeg har gået efter, og nu vil jeg selvfølgelig gerne have den alene. Fordi man må sige, at en mand, der stort set ikke tog nogen dødbolde, stadig ligger nummer et. Så indtil videre er det Sørens, og så må jeg se, om jeg ikke kan endegyldigt nappe den selv, siger han i et interview med FCM TV.

- Det kunne være en fed én at få. Ligesom angriberne gerne vil score flest mål, så som offensiv midtbane spiller vil man gerne være en af dem, der laver flest assists. 

Jakob Poulsen må dog som minimum vente til næste runde, før han kan tage rekorden for sig selv. Han har således karantæne i søndagens opgør mod FC København.

Du kan se hele indslag fra FCM TV i toppen af artiklen.

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvor god er Christian Eriksen lige nu?

SUPERLIGA-VIDEO