Video : Tipsbladet
Superliga

Jan Bech Andersen om homofobiske tilråb: Det er enormt trist

Jan Bech Andersen tager afstand fra homofobiske tilråb.

Den helt store sag og debat i dansk fodbold i den forgangne uge har omhandlet homofobiske tilråb fra tilskuere mod spillere.

Debatten har dog ikke fraholdt alle fra at komme med homofobiske tilråb, og i opvarmningen til dagens derby mellem Brøndby IF og FC København på Brøndby Stadion blev der rettet homofobiske tilråb mod gæsternes Viktor Fischer.

Og det ærgrer Brøndby-ejer Jan Bech Andersen. Det fortæller han til TV3+.

- Det er enormt trist, og vi har debatteret det både internt i klubben og i medierne. Det er noget, vi tager afstand fra, og noget, jeg som person tager afstand fra, siger Andersen blandt andet.

Du kan høre hele interviewet med Jan Bech Andersen om sagen i videoen øverst i artiklen.