Video : Tipsbladet
Superliga

Jan Bech: Det har været en god forretning at investere i Brøndby

Jan Bech Andersen noterer, at det er en god forretning at investere i Brøndby IF. Selv har han dog ingen planer om at gøre det igen foreløbig.

Brøndbys efterår i Superligaen har været høj klasse, men i sidste spillerunde før vinterpausen dummede holdet sig hjemme mod AGF og smed en tomålsføring, hvilket medførte, at FC Midtjylland om mandagen kunne gå forbi og holde jul som nummer et.

10 sejre i de seneste 13 kampe taler dog sit tydelige sprog.

Det glæder naturligvis også klubbens storaktionær, Jan Bech Andersen, der foruden resultaterne på banen glæder sig over udsigterne udenfor kridtstregerne. Den del, der handler om bundlinje og sorte tal.

Selv om Brøndby IF i øjeblikket kører med underskud, er Jan Bech Andersen slet ikke i tvivl om, at klubben indfrier målet om økonomisk balance i 2019, og han noterer desuden med tilfredshed, at det kan betale sig at investere i Brøndby IF.

- Det har været en god forretning at investere i Brøndby. Vi har en stabil aktiekurs, og det fremtidige potentiale er stort. Bare se, hvor meget værdien af vores spillertrup er steget i løbet af de seneste 12 måneder. Det tegner lovende, siger Jan Bech Andersen til Ekstra Bladet.

Jan Bech Andersen selv har ikke tøvet med at investere i sin hjerteklub. Mere end 200 millioner kroner er det blevet til siden 2013, men han har ingen planer om at hive checkhæftet frem igen foreløbig.

- Det ligger ikke i planen, at jeg skal investere flere kroner i klubben her og nu. Hvis der skal investeres én krone i Brøndby, skal klubben og aktionærerne have mere igen, lyder det fra Jan Bech Andersen.

Brøndby IF indleder foråret med en pokalkamp mod FC København 4. februar. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.