Da FC Nordsjælland i går tabte 4-1 til FC Midtjylland, var det Gustav Wikheim, der satte gang i løjerne for de forsvarende danske mestre.
Nordmanden modtog bolden på kanten og spurtede væk fra Jacob Steen Christensen, hvilket endte med Paul Onuachus mål til 1-0.
I den forbindelse ærgrer ’Jaxe’, der til dagens kamp var placeret på højrebacken, sig i bagklogskabens lys over, at han ikke lavede frispark på Wikheim.
– Jeg havde chancen for at gribe fast i ham ved midten og lave et professionelt frispark, og bagefter ærgrede jeg mig da også over, at jeg ikke gjorde det. Men ellers var det ok at spille højre back. Det har jeg også spillet en hel del som ungdomsspiller, så det var ikke helt uvant, siger Steen Christensen til fcn.dk.
– Vi tabte bare til et hold, der spiller med meget mere erfaring end os. De laver ingen dumme fejl, og de straffer os, når vi gør det. De scorer jo ingen mål på standardsituationer i dag, men de spiller på hinandens styrker og er klar til at slå til, så snart vi står en smule forkert.
FC Nordsjælland ligger nummer otte i Superligaen, men kan bliver overhalet af flere hold i denne runder.