Video : Tipsbladet
Superliga

Jess Thorup inden kontraktforhandling: Vi må se hvad klubben siger

Jess Thorup har først FC Midtjylland til toppen af Superligaen i efterårs-sæsonen, men kontrakten med klubben udløber til sommer.

Der var ikke det der lignede rysten på hverken hænder eller fødder, da FC Midtjylland rundede efterårssæsonen af med en knusende 4-0-sejr på udebane over Randers FC, hvilket betyder, at midtjyderne kan gå til vinterpause med en rolle som førerhold i Superligaen.

Træner Jess Thorup har kontraktudløb til sommer, og endnu er der ingen afklaring på, om det ender med en forlængelse eller et brud efter sæsonen. 

Men nu skal der til at ske noget. 

Thorup slår efter sejren mandag aften fast, at han sætter sig ved forhandlingsbordet med klubben i løbet af de kommende dage, og det bliver med en stor interesse i at blive og at han føler, at den nuværende trup nærmest er perfekt. 

- Samtidig har vi et fantastisk akademi, der leverer spillere, som gør, at jeg også kan se en lovende fremtid. Og jeg ser stadig muligheder for videreudvikling omkring holdet. Det vil jeg sindssygt gerne være en del af, men der skal to til tango. Nu har jeg budt op til dans, så må vi se, hvad klubben siger, siger Jess Thorup til aoib.dk.

FC Midtjylland har længe kørt parløb med Brøndby IF i toppen af ligaen, men da netop Brøndby søndag mistede point, overtager FC Midtjylland rollen som tophold med mandagens sejr. FC Midtjylland har ikke tabt i Superligaen i de seneste 11 kampe, hvoraf de 10 er vundet. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.