• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Johnny Thomsen ærgrer sig: Vi kunne starte med at ramme målet

Randers gå tage fra banen med et nederlag på 0-1 i Odense efter en kamp, hvor de havde muligheden for at komme med i top seks. Men sådan gik det ikke.

Af Oliver Okstrøm

Randers havde muligheden for at komme med i top seks inden kampen mod OB, men fynboerne snuppede en smal 1-0-sejr søndag eftermiddag. Her var det en kamp, hvor Randers' skarphed foran mål fik en vis betydning.

Det fortæller Randers' Johnny Thomsen efter kampen i et interview på TV3+, da han skal forklare, hvorfor det ikke blev til point i kampen.

- Vi kunne starte med at ramme målet på nogle af vores skud. Vi har alligevel en syv-otte afslutninger, som jeg husker det, som ikke rammer indenfor rammen. Så er det svært at score mål. Når det er sagt, så føler jeg, at det er en kamp, som er meget chancefattig. Der skulle lidt en tilfældighed til, hvis vi skulle have hul på bylden, lyder det fra Johnny Thomsen, som dog kunne se, at de selv var gode til at afvise OB'ernes indlæg. 

- Men de får prikket en enkelt en ind, og det var et eller andet sted også fortjent nok, lyder det fra Randers-backen.

Derudover peger han på, at det da havde været stort for holdet, hvis det var lykkes for dem at komme med op i den sjove ende af slutspillet.

- Vi havde givet os selv en gylden mulighed i den sidste runde af grundspillet. Vores klare målsætning har hele tiden været overlevelse. Det er fokus nu, og det ser heldigvis fornuftigt ud. Selvfølgelig er vi skuffede. Det havde været en fantastisk sæson, hvis vi havde sneget os med i top seks, men vi må klare de sidste kampe og sikre os rimelig hurtigt i det her nedrykningsspil.

Mens Randers nu skal gøre sig klar til nedrykningsspil, så er OB på tredjepladsen i mesterskabsspillet.

Superliga

Mere Superliga

Fokus