• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Mikkel Sloth

Jonas Wind fratages matchvinder-mål mod Randers

Divisionsforeningen er efter gennemgang af FCK's afgørende mål mod Randers kommet frem til, at det ikke var Jonas Wind, som sendte bolden i mål

Af Mikkel Sloth

Der var med det samme tvivl om scoringens ophavsmand, da FC København i fredags slog Randers med 1-0 på udebane. I kampens døende minutter sendte Jonas Wind et hovedstød afsted, som blev afrettet af Randers' Mathias Nielsen, men Jonas Wind blev i første omgang krediteret målet af dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen.

Efterfølgende har Divisionsforeningen kigget videoer af målet igennem, og de har på den baggrund besluttet at ændre målscoreren.

- I den konkrete situation er vurderingen, at Jonas Winds hovedstødsafslutning ikke villet have gået i mål uden Mathias Nielsens afretning. Således krediteres det som et selvmål af Mathias Nielsen, lyder det i dag på 3F Superligaens officielle hjemmeside.

Dermed er Jonas Wind 'kun' oppe på fem mål i seks kampe i denne sæson. Det ændrer dog ikke hans position på topscorerlisten, hvor han nu er to mål efter Brøndbys Kamil Wilczek, der ligger nummer et på listen med 7 mål efter sæsonens seks første runder. 

Du kan se målet om de øvrige højdepunkter fra kampen mellem Randers og FC København i afspilleren øverst i artiklen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus