Video : Tipsbladet
Superliga

Jublende Randers-spillere: Det er fuldstændig sindssygt

Randers' spillere havde svært ved at forstå, at de skal spille mod Brøndby i en kamp om at komme i næste sæsons Europa League.

Det fleste folk i Aarhus havde allerede indstillet sig på, at AGF var klar til at møde Brøndby i et opgør om en plads i næste sæsons Europa League-kvalifikation.

Men på kampens allersidste spark fik Marvin Egho udlignet, og så var det i stedet Randers, der stod med en billet til Brøndby Stadion i hånden.

Den udvikling havde også de fleste Randers-spillere svært ved at tro på.

- Det er fuldstændig sindssygt. Vi var tvunget til at tage alle mand frem, og så ender vi med at score på kampens sidste spark, lød det fra Randers' Emil Riis til Canal9 umiddelbart efter kampen.

- Det er bare for fedt at gøre tingene på den her måde, lød det videre.

Og samme oplevelse havde Randers' Jonas Bager.

- Vi spillede godt nok ikke verdens bedste kamp, men det er virkelig en fed følelelse at have kroppen, at vi nu kan stå og juble med vores dejlige fans.