Video : Tipsbladet
Superliga

Kadrii bombede OB til sejr over polsk tophold

OB slog Lechia Gdansk med 2-0 i en træningskamp mandag eftermiddag.

Opstarten har set god ud for OB indtil videre, hvor det er blevet til tre sejre på stribe i testkampene. Senest stod førerholdet i Polen, Lechia Gdansk, for skud, da OB’erne tog en 2-0 sejr på mål af Bashkim Kadrii.

Kampen blev spillet i Tyrkiet, hvor Jakob Michelsens tropper lige nu er på træningslejr forud for forårssæsonen.

Det var OB’s tredje testkamp, og ligesom i de to foregående kunne odenseanerne trække sig sejrrigt ud af opgøret. Først slog de AGF med 3-2, inden Pogon Szczecin blev besejret med 1-0.

OB står foran en svær opgave, når de søndag den 10. februar tager hul på forårssæsonen i Parken, hvor Superligaens førerhold fra FC København venter.