Video : Tipsbladet
Superliga

Kadrii: Det var dejligt at score

Bashkim Kadrii fik personlig succes og skaffede samtidig sit hold point mod AC Horsens.

Randers FC har haft en ualmindelig hård sæson, men i går blev det til lidt oprejsning for kronjyderne, da de var på besøg hos AC Horsens.

Her var det Bashkim Kadrii, der ikke havde nettet siden november, som fandt vej til netmaskerne og bragte Randers FC i front. Godt nok endte kampen uafgjort 1-1, men for Kadrii var det en vigtig scoring, selvom den ikke var sejrsgivende.

- Det var dejligt at se den gå ind og endelig få lidt medvind. I en meget rodet affære får vi ét point med hjem fra Horsens, og det er rigtig fint.

- Der er stadig plads til forbedringer i det offensive, men jeg synes egentlig, at vi kan være godt tilfredse med at få et point med fra en svær udebane, sådan som kampen forløber sig. Vi har haft fokus på at få etableret en stærk defensiv, og derfor går det en smule udover angrebsspillet. Nu skal vi til at bygge på det offensive, og det kommer forhåbentlig allerede næste gang, siger Bashkim Kadrii til amtsavisen.dk.

På onsdag møder Randers FC FC Helsingør.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.