Kadrii efter ny Randers-sejr: Vi spiller dårligt men kæmper knaldhårdt
Foto: Getty Images
Superliga

Kadrii efter ny Randers-sejr: Vi spiller dårligt men kæmper knaldhårdt

Det var en ærlig Bashkim Kadrii, der efter Randers' sejr på 3-1 over Lyngby gav sit besyv med.

Randers FC tog søndag ved middagstid en sejr på 3-1 på udebane over Lyngby, hvor blandt andet en spiller som Bashkim Kadrii gjorde det særdeles godt i opgøret. Han kunne efter kampen pege på, at det ikke var den bedste kamp, men at holdet gav sig fuldt ud.

Sådan lød det i et interview med TV3 MAX umiddelbart efter kampen.

- Jeg synes, vi spiller ringe i dag, men vi arbejder knaldhårdt - og så går de ind i dag, og så vinder vi. Jeg synes, arbejdsindsatsen var perfekt i dag. Vi skal spille meget bedre, men det er en svær bane, men det er sejren der tæller - og det er det vigtigste, siger Kadrii.

Selv kom han på scoringstavlen kort før pausen ved et flot skruet skud, som gik lige op i fjerneste hjørne. Det var første mål i Superligaen siden maj 2016 for Kadrii, og han håber å, at det kan føre til mere, lyder det fra ham.

- Jeg håber på, at det, og at der kommer hul på bylden, så jeg kan komme i gang igen og få scoret en masse mål, så det håber jeg da, siger Bashkim Kadrii. 

Han fortæller desuden, at det giver noget selvtillid at være kommet til Randers, hvor han næsten hver gang får 90 minutter på banen - og han forklarer, at med det hårde arbejde, så skal resten nok komme, hvilket det også gjorde med både mål og assist i kampen.

I næste runde skal Randers og Kadrii møde Sønderjyske.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.