Video : Tipsbladet
Superliga

Kaiser inden KMD Cup: Vi er Brøndby - selvfølgelig går vi efter at vinde

Selv om der ikke er meget på spil, når der fredag aften spilles KMD Cup, har Dominik Kaiser tænkt sig at gå benhårdt efter sejren.

Fredag aften afvikles indendørsturneringen KMD Cup i Odense, og Brøndby IF er blandt deltagerne.

Med til turneringen tager Vestegnsklubben blandt andet Dominik Kaiser, og han har ikke planer om at spare på kræfterne, selv om det er begrænset, hvad der er på højkant for holdene.

- Indendørsturneringer er altid spændende og sjove. Du kan spille lidt mere afslappet end normalt, men det er en turnering, og vi er Brøndby IF, så selvfølgelig vil vi gå efter at vinde. Jeg spillede også sidste år, så det er ikke helt nyt for mig, men i Tyskland spillede jeg aldrig indendørs, så det er også den eneste erfaring, jeg har, indleder han over for klubbens hjemmeside.

Læs også:AaB skal forsvare titel ved KMD Cup: Her er truppen

- Jeg ser frem til i aften, og jeg synes, vi har et godt hold. Vi har nogle unge spillere med, som jeg er sikker på er klar til at vise sig frem. Det er altid specielt, når du er anfører, men det er ikke så vigtigt i morgen. Jeg vil spille, som jeg altid gør, med eller uden anførerbindet.

Den tyske midtbanespiller glæder sig desuden til at få en masse af boldberøringer efter vinterpausen.

- Det er generelt små områder, du spiller i, når du spiller indendørs, og bolden er på gulvet det meste af tiden. Det vil sige, at du kan vise din teknik og spille med højt tempo. Vi skal tage hurtige beslutninger, og det håber jeg, vi kan vise, at vi er i stand til. Og så selvfølgelig score nogle mål. Det er vigtigt i indendørsfodbold, at du har troen på, at du kan score, og du har det sjovt. Så er der altid en chance for at vinde turneringen.

Læs også:Brøndby-boss: Kamil Wilczek har aftjent sin værnepligt

- I går havde vi vores første træningspas, og det var vigtigt lige at få en smule føling med bolden igen efter tre ugers pause. Så håber jeg på nogle gode præstationer i aften. Vi går i hvert fald efter at vinde.

Brøndby-truppen består, udover Kaiser, af Mads Hermansen, Jens Martin Gammelby, Simon Tibbling, Morten Frendrup, Anis Ben Slimane, Peter Bjur, Jagvir Singh og Andreas Pyndt.

Læs også:Ubekymret Brøndby-træner om midtbanen: Vi har rigeligt med spillere

Læs også:Oliver Lund før KMD Cup: God lir med en fyldt hal

Læs også:Brøndby afviser: Diskuterede aldrig løn med Sabbi