Video : Tipsbladet
Superliga

Kallesøe om vanvidskasse: Jeg scorer aldrig sådan et mål igen

Randers’ Mikkel Kallesøe havde svært ved at tro sine egne øjne, da han bankede kronjyderne på 3-0 mod AaB med et drømmemål fra cirka 40 meter.

Randers FC fik en drømmestart på forårssæsonen i Superligaen, da kronjyderne klædte AaB af i Aalborg i stensikker 3-0-sejr.

Kampens belt store oplevelse var Randers’ arbejdshest centralt på banen, Mikkel Kallesøe, der scorede to gange deriblandt et tordendrøn fra knap 40 meter, der allerede er et godt bud på kalenderårets bedste mål i Superligaen.

Hovedpersonen selv erkender også, at han nok ikke kommer til at gentage det utrolige mål.

- Det var rigtig dejlig at se den sejle over i hjørnet. Det er nok første og eneste gang, jeg scorer sådan et mål i min karriere. Det var fedt, siger Kallesøe til klubbens hjemmeside og tilføjer om scoringen:

- Jeg tænkte bare, at så kunne vi komme tilbage og stå i defensiven.

Ud over de to flotte mål, som Kallesøe stod for, så han en gennemført indsats fra holdkammeraterne og en fortjent sejr.

- Hele holdet præsterer godt. Vi dominerer Aalborg hele kampen, så der er ikke noget at sætte en finger på i kampen, siger Kallesøe.

Du kan se Randers-spillerens kanonkasse øverst i artiklen.

Randers er efter sejren på fjerdepladsen med 31 point. Det er samme pointantal som Brøndby på tredjepladsen.