Video : Tipsbladet
Superliga

Kanstrup: Flot mål - men pisseirriterende

AGF-anføreren følte efter kampen, at gæsterne godt kunne have taget et point med fra Brøndby.

Der skulle et vaskeægte klassemål til, før Brøndby fik hul på bylden mod AGF fredag aften.

Dominik Kaiser trykkede af fra 25 meter og kanonerede hjemmeholdet foran på Brøndby Stadion. Og selvom det var et flot mål, så ærgrede det naturligt nok AGF-anfører Pierre Kanstrup, der ellers havde håbet på at hive i hvert fald ét point med hjem.

- Det første mål, de laver, det er flot. Det er svært ikke at løfte på hatten af. Det er selvfølgelig pisseirriterende. Vi følte, at vi godt kunne have fået noget med herfra, men de havde bare lidt mere kynisme, sagde Pierre Kanstrup til AGF’s hjemmeside efter kampen.

Kampens andet mål blev scoret på straffespark af Kamil Wilczek, efter Oscar Whalley nedlagde Mikael Uhre i feltet. Målmanden blev i øvrigt smidt ud for den forseelse.