• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Benjamin Lillelund

Kanstrup slog rekord: Det betyder ikke så meget

For Pierre Kanstrup er det underordnet, at han i går slog en rekord i Superligaen, da AGF ikke kunne besejre FC Helsingør.

Af Benjamin Lillelund

Da AGF i går mødte FC Helsingør, fik Pierre Kanstrup nok en gang fuld spilletid, og det var ensbetydende med, at han fik en Superliga-rekord. Han er nemlig den markspiller i Superligaens historie, der har spillet flest kampe med fuld spilletid i træk.

Hele 94 kampe er Kanstrup nu nået op på, og sidste gang han ikke var i aktion, er således helt tilbage i april 2015.

Til gengæld kunne Kanstrup ikke fejre en sejr, da AGF måtte nøjes med 0-0 mod bundproppen. Derfor bliver rekorden også sekundær for forsvarsgeneralen.

- Det er da en fin rekord, men det betyder ikke så meget. Jeg vil bare gerne spille fodbold. Så længe jeg kan spille fodbold og bidrage, er jeg glad. At jeg slår en rekord kan være ligegyldigt, når vi ikke får tre point i en kamp som den her, siger Pierre Kanstrup til tipsbladet.dk.

Rekorden er kommet tilfældigt i hænde for Kanstrup, der ikke har gjort noget specielt for at komme op på så mange kampe i træk.

- Jeg ved ikke, hvad hemmeligheden er. Jeg har været heldig og skånet for skader, og jeg har haft nogle andre, som har taget karantænedage for mig. Jeg skyder skylden på heldet, forklarer AGF-spilleren.

Kanstrup håber imidlertid på, at han kan bygge videre på rekorden.

- Det er klart, at jeg håber på at fortsætte stimen. Jeg vil bare gerne spille fodbold, og det vil jeg bare gerne gøre i så lang tid, som det overhovedet er mig muligt, afslutter Kanstrup.

Tidligere på sæsonen blev en anden Superliga-rekord slået, da Pål Alexander Kirkevold scorede i 11 kampe i træk.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus