Video : Tipsbladet
Superliga

Kanstrup: Vi skal slutte godt af

Pierre Kanstrup håber på at kunne give fansene en sejr på Ceres Park mod FC Helsingør.

I morgen spiller AGF sin sidste hjemmebane på denne side af nytår, når FC Helsingør kommer på besøg i det østjyske.

Det markerer samtidig næsten afslutningen på den første halvdel af sæsonen, hvor AGF roder rundt nede i bunden på 11. pladsen. En præstation, som fansene forventer bedre, og derfor vil Pierre Kanstrup sender dem på juleferie med hænderne over hovedet.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke har haft verdens bedste efterår, så at kunne slutte godt af og give lidt tilbage til fansene vil være dejligt, siger Kanstrup til AGF’s hjemmeside.

I sæsonens første møde bankede AGF oprykkerne med hele 5-1, og det skal der følges op på.

- Vi møder et dygtigt, teknisk spillende fodboldhold med nogle hurtigere spillere, som tror på dem selv. Vi skal være klar i morgen, for det er bestemt ikke et dårligt hold.

- Vi skal holde fokus på os, og vi ved, hvad Helsingør kommer med. Hvis vi kan leve op til, hvad vi kan og bør, skal vi nok gå ud og vinde den her, afslutter Kanstrup.

AGF møder i sidste spillerunde Brøndby IF på udebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.