Video : Tipsbladet
Superliga

Kasper Fisker: Der er harmoni på vores hold

Brøndby-spilleren er meget tilfreds med, hvordan det går for tiden på Vestegnen.

De har ikke tabt i 18 Superliga-kampe i streg, Brøndby IF, og det smitter også af på truppen, der er fyldt med selvtillid.

Ikke siden det blev til et nederlag til AGF i august er Kasper Fisker og holdkammeraterne gået fra banen uden point, og det fortæller en historie om, at klubben har rykket sig markant de sidste par år.

For Kasper Fisker er det også nye tider. Midtbanespilleren skiftede før denne sæson fra Randers FC til Brøndby IF, og han spiller nu med om et mesterskab og på et hold, der ikke ofte går fra banen uden en sejr.

Personligt gled han lidt ud af startopstillingen i efteråret, men i foråret er han kommet meget stærkt igen og er blevet fast mand - blandt andet foran Lasse Vigen Christensen.

- Jeg får først og fremmest mere spilletid, end jeg fik i efteråret, og det er jeg glad for. Det er et dejligt hold at spille på. Dem, der spiller, gør det godt, og det er også et Brøndby-hold, der fungerer. Der er harmoni og god forståelse for hinandens roller. Uanset hvem, der spiller, føler jeg, at vi lige gode. Især på midtbanen, hvor der er meget kvalitet, siger midtbanespilleren til tipsbladet.dk.

Selv om det lige nu fungerer for Kasper Fisker, der også blev matchvinder i Herning i sidste uge, er der stadig plads til forbedring.

- Jeg har meget fokus på genpresset, selv om jeg føler, jeg var en god presspiller i Randers. Selv om Zorniger siger, det er kaosfodobld, er vildt og aggressivt, skal det stadig være organiseret, så mit fokus er på organisere presspillet. Det er fedt at spille, når det lykkes. Når det ikke lykkes, kan de andre hurtigt blive farlige. Det er noget af det, jeg har haft fokus på, siger Kasper Fisker, der også lader til at komme mere i afslutningspositioner i feltet nu.

- Ja, det gør jeg - otteren skal med i feltet. Jeg spiller dog en lidt mere tilbagetrukket rolle, når Tibbling er med, for han farer over hele banen. Men otteren skal også med i feltet, og det vil jeg også gerne. Det er en af mine knap så gode sider, jeg gerne vil bygge på. Så det er jo fint, at jeg har scoret et mål og ramt overliggeren de sidste par kampe.

Fisker scorede som sagt det eneste mål, da Brødnby vandt topkampen med 1-0 i Herning, mens han mod OB misbrugte en stor mulighed, der ramte overliggeren. Returen endte hos Hany Mukhtar, der scorede, og Brøndby vandt kampen med 2-1.

Kasper Fisker, 29 år, har spillet 20 kampe i denne sæson - de 13 af dem har været fra start.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.