Video : Tipsbladet
Superliga

Kasper Kusk bag to nøgleindlæg i AaB's sejr over Thisted

Kasper Kusk fik en god kamp for AaB, hvor to af hans indlæg førte til mål.

AaB har godt gang i forberedelserne til Superligaens forårssæson, og det er kun blevet til nederlag i én af de fem testkampe, som nordjyderne har spillet - og det var til tjekkiske Sparta Prag.

Den seneste test var mod Thisted, hvor det blev til en 2-0-sejr til AaB, som altså fortsætter de gode takter frem til Superligaens genopstart, hvor de ligger lige udenfor top-seks, som giver adgang til mesterskabsspillet.

Med i kampen var hjemvendte Kasper Kusk, som startede inde for de bolsjestribede, og han fik hurtigt en væsentlig rolle at spille i opgøret. Efter 32 minutters spil var det nemlig et indlæg fra ham, som endte i netmaskerne, da et indadskruet indlæg blev sendt i mål via Thisteds Glenn Rask, der blev presset af Blåbjerg til at lave selvmål.

2-0 blev det i anden halvleg med fem minutter tilbage af kampen, da Kasper Kusk endnu engang fik lagt et farligt indlæg ind til Kasper Pedersen, der serverede bolden for Safranko, der hamrede bolden i mål.

AaB har dermed fået testkampene på plads, og de skyder Superligaen i gang på lørdag i næste uge, hvor de møder Silkeborg IF på udebane. 

Kasper Kusk kom tilbage til AaB til sidst i januars transfervindue efter et par sæsoner ude. Først i Twente og siden i FC København.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.