Video : Tipsbladet
Superliga

Kasper Pedersen træner stadig med i AaB

Kasper Pedersen er ikke længere på lønningslisten i AaB, men han træner fortsat med på Hornevej.

AaB har formelt taget afsked med forsvarsspilleren Kasper Pedersen, men da den nordjyske Superliga-klub onsdag havde første træningsdag efter sommerferien, dukkede han alligevel op i mængden.

Første træningsdag i AaB bestod primært af fysiske tests, og det var altså med Kasper Pedersen som deltager. Nordjyske skriver, at forsvarsspilleren har fået lov til at holde sig i gang i AaB, mens han arbejder på at finde en ny klub.

26-årige Kasper Pedersen har fastslået, at han satser på at finde en klub i udlandet efter at have tilbragt hele sin karriere i AaB. Især Norge har været nævnt som en mulig destination for midtstopperen, der har en norsk kæreste.

Kasper Pedersen har optrådt 144 gange i den bolsjestribede AaB-trøje.