Video : Tipsbladet
Superliga

Kauko savnede energi på Esbjerg-mandskabet

Der manglede ifølge den finske Esbjerg-profil energi på hjemmeholdet tirsdag aften.

Blue Water Arena dannede ramme om en kedelig omgang tirsdag aften, hvor fight fyldte mere end poleret spil. Alligevel mener Joni Kauko, at Esbjerg skulle have bragt mere energi i kampen.

- Vi kunne ikke give den normale energi. Jeg er helt sikkert skuffet, men vi gav en god fight og prøver at gøre vores bedste. Det var ikke vores bedste kamp, siger han til TV3 Sport.

Mest skuffet var midtbaneslideren over, at esbjerggenserne ikke formåede at bruge kampen til at distancere sig i tabellen fra de øvrige bronzeaspiranter på hjemmebanen i Esbjerg.

Midt i skuffelsen kan Kauko forsat glæde sig over, at oprykkerne indtager Superligaens aktuelle tredjeplads foran tirsdagens modstandere fra OB.