Video : Tipsbladet
Superliga

Keane: Rooney og Ferdinand var ikke noget for mig - forstod dem ikke

Roy Keane fortæller, at han bestemt ikke var fan af personligheden hos spillere som Wayne Rooney og Rio Ferdinand, hvis humor han ikke forstod.

Roy Keane var meget vigtig spiller for Alex Ferguson i Manchester United op gennem 1990’erne og i starten af det nye årtusinde.

Gennem irerens 12 år på Old Trafford så han mange spillere komme ind på holdet.

Nu afslører Keane, at han i sin sidste tid i United ikke kom godt overens med den nye generation af spillere, såsom Rio Ferdinand og Wayne Rooney. 

Læs også:Endnu en Premier League-klub kritiserer genstartsplan

- Dit omklædningsrum ændrer sig hele tiden. Dynamikken ændrer sig, når unge spillere kommer til. Men for at være ærlig – da jeg nærmede mig slutningen af min karriere, sad jeg og kiggede rundt i vores omklædningsrum, og vi havde spillere som Wayne, Rio, Fletcher og O’Shea. Tingene ændrede sig, fortæller Keane til The Football Show referende til Wayne Rooney, Rio Ferdinand, Darren Fletcher og John O'Shea.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg ikke forstod dem og deres drillerier. Deres humor. Jeg havde stort set ikke en samtale med nogen af dem, men jeg kiggede konstant på det større billede, om hvorvidt de var gode spillere for Man United. Det var det vigtigste.

- Da jeg forlod klubben, var der en masse spillere, som jeg ikke savnede bare en lille smule. De var ikke noget for mig og gamet ændrede sig. Jeg kiggede rundt i omklædningsrummet efter træning og mange af dem sad med deres telefoner. Måske var jeg old school og en smule gnaven, men jeg forstod det ikke.

Læs også:Carragher: Liverpool snød Chelsea i Torres-transfer

- Selv med Wayne og Rio forstod jeg ikke deres humor, og hvad den gik ud på nogle gange. Personlighedsmæssigt var de ikke noget for mig. 

- Jeg var professionel, og de var alle meget gode spillere, så jeg var glad for at spille med dem. Men i forhold til drillerier eller at få en kop kaffe eller te med dem – glem det, slutter Keane. 

Keane forlod United i 2005, hvorefter han afsluttede karrieren i Celtic.

Læs også:Spurs-stjerne har aftjent værnepligt - får pris for god præstation

Læs også:Medie: League One og League Two aflyses i næste uge

Læs også:Medie: Premier League-klub melder sig ind i kampen om gratis FCN-profil