Video : Tipsbladet
Superliga

Kent Nielsen: Misset top 6 er ærgerligt, men ikke en fiasko

OB missede sin målsætning om at ende i top 6, og det er Jent Nielsen forbandet over. Han vil dog ikke kalde det en fiasko.

Helt indtil sidste spillerunde af Superligaens grundspil havde OB muligheden for at komme i top 6, men 4-1-nederlaget i Randers myrdede de forhåbninger ganske effektivt. Det var ellers OB's målsætning at ende i top 6, men den gik klubben altså glip af.

Nu står den i stedet på nedrykningsspil, og selv om holdet er endt i den gruppe, hvor det næsten er sikkert på at undgå nedrykning, huer det ikke folk omkring Ådalen i Odense. Men spørgsmålet er, hvor skidt den missede målsætning er.

- Man kan risikere at misse ud på målscoren, man kan risikere at misse ud på et enkelt point, men det er jo det, som vi hele tiden har vidst: at det her kunne godt blive tæt, og det er de små marginaler. Så må man vurdere, både fra medier og fra omverden, hvor stor fiasko eller katastrofe det er, siger cheftræner Kent Nielsen i et interview med Eurosport.

Hvis ikke medierne eller omverdenen skal vurdere det, men du skal vurdere det, hvor stor en fiasko synes du så, det er?

- Jeg synes ikke, det er en fiasko; jeg synes, det er ærgerligt. Ærgerligt og vil være forbandet over det.

OB er endt i pulje 2 sammen med SønderjyskE, Lyngby Boldklub og Randers FC. Holdet har ti point ned til Lyngby og dermed de frygtede playoffkampe for at undgå nedrykning.

Se hele interviewet med Kent Nielsen i videoen i oppen af artiklen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.