Mandag venter en nordjysk duel i Alka Superligaen, når Hobro tager imod AaB. De danske mestre har tidligere på sæsonen haft problemer med oprykkerne, der sikrede 1-1 på udebane i Aalborg.
Heller ikke mandagens kamp bliver let. Det vurderer AaB-træner Kent Nielsen, der forventer nerve og spænding i opgaven mod oprykkerne:
Vi glæder os og forventer en meget intens kamp, som da vi mødtes i Aalborg i oktober. Herudover er det to formstærke hold, der står over for hinanden, og Hobro har bevist, at de også holder i længden, siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Der vil givetvis være meget nerve og mange nærkampe i opgøret, hvor vi skal være bevægelige og dygtige med bolden. Hobro er sædvanligvis svære at skabe chancer imod, og ligeledes har de deres styrker i standardsituationer og i omstillingsspillet, fortæller cheftræneren.
AaB-truppen mod Hobro IK
1 Nicolai Larsen
2 Patrick Kristensen
5 Kenneth Emil Petersen
7 Thomas Enevoldsen
10 Rasmus Jönsson
11 Nicklas Helenius
14 Andreas Blomqvist
16 Mathias Thrane
18 Anders K. Jacobsen
20 Henrik Dalsgaard
21 Kasper Risgård
22 Carsten Christensen
23 Nicolaj Thomsen
25 Frederik Børsting
26 Rasmus Thelander
28 Viktor Ahlmann
31 Jakob Blåbjerg
32 Kasper Pedersen