Video : Tipsbladet
Superliga

Kent Nielsen om landsholdspauser: Det er en udfordring at holde intensiteten

Kent Nielsen er ikke fan af de mange landsholdspauser, men bruger en træningskamp fredag formiddag til at teste flere spillere.

I denne weekend er der endnu en gang tomt på de fleste Superliga-stadioner i Danmark - dog ikke på JYSK Park i Silkeborg.

Fredag formiddag klokken 11 byder Silkeborg IF nemlig Viborg FF velkommen på JYSK park til en træningskamp, som skal sørge for, at Silkeborggenserne ikke "mister koncentrationen".

Silkeborg ligger suverænt sidst i Superligaen, og derfor er der behov for konstant at være parat både fysisk og mentalt, for at hive så mange point sammen som muligt, men de mange landsholdspauser er en udfordring, siger Silkeborgs træner Kent Nielsen:

- Som træner har jeg faktisk i mange år synes, at vi har lidt for mange landskampspauser. Det er en udfordring for en spillertrup at opretholde intensiteten, og der har vi så denne her gang valgt, at vi gerne ville spille mod en stærk modstander, siger Kent Nielsen til Silkeborgs hjemmeside, som altså spiller mod VIborg FF fredag formiddag.

Læs også:Nigerianer prøvetræner hos Superliga-oprykker

Selvom pausen altså ikke ligefrem er en Kent Nielsen har set frem til, jamen så giver det alligevel cheftræneren nogle fordele i forhold til, at han kan teste forskellige spillere.

- Det (træningskampen red.) giver en mulighed for stadig at være i “spilmode”, og så giver det en mulighed for at se lidt yngre kræfter i spil, fortæller Kent Nielsen, hvor han især glæder sig til at se Mads Kaalund, som vender tilbage efter en skade:

- Han gjorde det godt mod AGF, efter han var kommet tilbage fra en skade. Det giver ham en god mulighed for at få lidt spilletid, siger Kent Nielsen, som også nævner, at Emil Holten og U19-angriberen Alexander Lind får spilletid.

Læs også:Stor matchfixing-sag har ramt Sverige

Silkeborg ligger sidst i Superligaen med syv point eftter 16 kampe.

Læs også:Silkeborg tabte vigtigt bundbrag: En øv-kamp fra vores side

Læs også:Ærlig Kent Nielsen: Vi kan ikke spille på 0-0

Læs også:Silkeborg-træner er sur og skuffet efter nederlag