• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Kian H.: Kigger op, hvis vi slår FCV

Kian H.: Kigger op, hvis vi slår FCV
Illustration

Esbjerg-spilleren Kian Hansen tør endnu ikke kigge op eller ned. Det vil han først gøre, når Esbjerg på lørdag har spillet mod FC Vestsjælland.

Af Kenneth Jensen

Godt nok er der færre point til tredjepladsen, men med kun seks point ned til FC Vestsjælland under stregen, tør Esbjerg-forsvarsspiller Kian Hansen hverken kigge op eller ned, før holdet har spillet opgøret mod FCV lørdag. For det er nemlig en kamp, der i den grad kan afgøre, om Kian Hansen og Esbjerg, der ligger solidt som nummer fem efter sejren over AGF, skal spille med om medaljer og Europa, eller om holdet skal holde tungen lige i munden for at undgå nedrykning.

Nu er der godt nok ikke meget, der på papiret tyder på et nederlag for Esbjerg, der er startet med 13 point i fem kampe, men Superligaen er en uforudsigelig størrelse. For eksempel fik top fire i Superligaen kun ét point til sammen i denne runde. Et udmærket billede på, at alt kan ske. Et nederlag til FC Vestsjælland kan betyde, at der kun er tre point ned til stregen. Omvendt vil en sejr betyde, at holdet har ni point ned med ni kampe igen.

- Jeg ved stadig ikke, hvor langt vi kan drive det. Jeg har det sådan, at jeg vil kun kigge op, hvis vi slår FC Vestsjælland lørdag, siger Kian Hansen.

Han påpeger dog, at der er meget positivt at tage med ind til opgøret hjemme mod Ove Pedersens FC Vestsjælland.

- I dag havde vi fokus på at være stabile, og det klarede vi med bravour. Vi skal spille, som vi gjorde i de første 60-70 minutter mod AGF, så bliver vi svære at håndtere. Jeg synes, at kampene mod Fiorentina har gjort os skarpere, og vi har en bredere trup, hvor der er god konkurrence om pladserne, siger Kian Hansen, der er glad for den gode forårsstart:

- Jeg ved ikke, hvorfor vi er bedst i foråret (Esbjerg spillede også et stærk forår sidste år, red.). Måske er vi bare glade for foråret og de grønne baner.

Superliga

Optakt: Irland - Danmark

Skæbnekamp. Det kan ikke siges på andre måder. Irland skal vinde over Danmark for at indløse billet til EM, mens Danm...

Mere Superliga

Fokus