Video : Tipsbladet
Superliga

Kirkevold satser på startplads og mål mod AGF

Pål Alexander Kirkevold håber på at spille 90 minutter i mandagskampen mod AGF og hjælpe holdet med mål.

Hobro ligger sidst i Superligaen med 15 point inden klubbens sidste kamp i efteråret mandag mod AGF.

Det nordjyske mandskab har haft vanskeligt ved at finde vej til netmaskerne i sæsonens første 19 kampe, men det vil norske Pål Alexander Kirkevold ændre mod AGF, hvor han håber at være helt klar igen efter en fodskade. Det fortæller han til bold.dk.

- Jeg havde lidt ondt i et par dage efter Brøndby-kampen, men det føltes fint den her gang. Vi skal først spille igen på mandag, så jeg håber, at jeg kan slippe helt fri af den irritation, der har været, siger Kirkevold.

- Jeg skal være tålmodig og ikke presse for hårdt på. Jeg ved, vi trænger til at score mål og vinde kampe, og jeg håber, at jeg kan få 90 minutter mod AGF og hjælpe til med det.

Kirkevold har endnu ikke scoret i Superligaen i denne sæson.

Kampen mellem AGF og Hobro spilles mandag klokken 19.