Klar Vigen: Har fået spillestilen ind under huden
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Klar Vigen: Har fået spillestilen ind under huden

For et år siden var Lasse Vigen Christensen ny i Brøndby IF, og han skulle efter et par år hus Fulham rykke hjem til Danmark. Der var med andre ord mange ting at bekymre sig om uden for fodboldbanen.

Det er der imidlertid ikke længere. Efter et år i klubben er midtbanespillerens kommet helt på plads, mens han også har fået spillestilen ind under huden. Han er klar til at præstere, fastslår han. 

- Det er rigtig dejligt at være i gang med min anden sæson i klubben. På det her tidspunkt sidste år var jeg lige ankommet, så det er klart, at min base og omgivelser er bedre i år sammenlignet med sidste år.

- Jeg har selvfølgelig fået spillestilen ind under huden nu, og de praktiske ting uden for banen er på plads efter et år i klubben. Det gør, at jeg kan fokusere fuldt ud på fodbold og ikke skal bekymre mig om lejlighed eller lignende, så jeg føler mig klar til at præstere, fortæller Vigen ifølge klubbens hjemmeside.

Der kan meget vel være, at Vigen allerede skal være klar til weekendens opgør mod Vejle Boldklub. Brøndby IF solgte torsdag Christian Nørgaard, hvilket kan åbne døren for, at Vigen får en større rolle på den stærke Brøndby IF-midtbane.