Video : Tipsbladet
Superliga

Kommentator: FC København - Brøndby IF spilles på et tåbeligt tidspunkt

Når FC København 4. februar møder Brøndby IF i DBU Pokalen bliver det med startfløjt allerede klokken 12.30. Det giver kampen mindre værdi og udvander setup'et omkring Danmarks største fodboldkamp, mener fan-kommentator Tom Carstensen.

FC København og Brøndby IF tørner sammen i DBU Pokalens fjerde spillerunde 4. februar, men det bliver atter med et startfløjt, der ligger endda meget tidligt ud fra normalen på en dansk fodboldsøndag.

For de to rivaler skal nemlig stå klar på banen allerede klokken 12.30, hvor kampen blæses i gang. En af årsagerne til det tidlige kamptidspunkt er frygten for ballade mellem de to klubbers fans, og at Politiet ønsker mindst to timers dagslys at arbejde i - efter at kampen er afviklet. 

Og så er kampen også indrammet af en række restriktioner i forhold til, hvad fans må medbringe af materiale til at udføre de store og flotte Tifos til kampen. 

Samlet har fan-kommentator Tom Carstensen det svært med argumenterne for dels det tidlige kamptidspunkt og de strenge restriktioner omkring fan-materialet. 

- Det virker som om, fodboldledere, politi og politikere bør minde sig selv om, at mens der er en gruppe fans, der vil nogle dårlige ting, så er der så stor en del af fansene, der vil noget ganske andet; Det positive, det flotte, det spektakulære, skriver Tom Carstensen i sin blog omkring februars brag mellem FC København og Brøndby IF. 

Læs hele Tom Carstensens blog her