Video : Tipsbladet
Superliga

Konkrakten revet over i SønderjyskE: Nu skal angriber spille i Kroatien

Den tidligere SønderjyskE-angriber William Tchuameni har fundet sig en ny arbejdsgiver.

Han blev aldrig et hit i SønderjyskE, den 22-årige angriber William Tchuameni fra Cameroun, men han har ikke skullet gå ledig længe.

Angriberen har nemlig allerede sin nye klub på plads, efter SønderjyskE sammen med Tchuameni for et par dage siden valgte at rive kontrakten over to år før tid.

Det er den kroatiske klub NK Inter Zapresic, der har valgt at skrive kontrakt med Tchuameni, oplyser klubben selv på sin hjemmeside.

NK Inter Zapresic klarede akkurat at styre sig fri af nedrykning i sidste sæson, hvor klubben endte som nummer otte af de 10 hold i den bedste kroatiske række, og håbet er helt sikkert, at Tchuameni kan være med til at sikre holdet en bedre sæson i år. Klubben tabte sæsonens første ligakamp i weekenden.

Angriberen var med i en testkamp for klubben tirsdag, hvor han kom på banen ved anden halvlegs start og scorede i sejren på 4-0. Det var altså nok til at overbevise den kroatiske klub om, at han skulle have en aftale med klubben.

Hovr lang aftalen er, fremgår ikke af den kroatiske klubs hjemmeside.

William Tchuameni kom til SønderjyskE i 2017 fra portugisiske Feirense - han nåede 12 Superliga-kampe. Det blev ikke til scoringer.