• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Kristian Bach Bak: Vi skal holde spændingsniveauet nede i pokalfinalen

Det er vigtigt, at man finde den rette balance mellem at glæde sig helt vildt, forklarer FC Midtjyllands assistenttræner Kristian Bach Bak forud for pokalfinalen.

Af Oliver Okstrøm

FC Midtjylland skal fredag i klubbens femte pokalfinale i klubbens næsten 20 år lange levetid. I de første fire er det ikke blevet til trofæer, og hvis det skal ske denne gang, så kræver det den helt rette balance i spillernes mentale tilgang til kampen. 

Det fortæller FC Midtjyllands assistenttræner Kristian Bach Bak i et interview på klubbens officielle hjemmeside.

- Det er ingen hemmelighed, at en finale er noget specielt. Det er det både for spillere og for trænere, og det er jo et spørgsmål om at holde det her spændingsniveau nede. Det er jo en fodboldkamp ligesom alle andre, skal vi huske på, og hvis man er lidt for spændt, så kan man godt undgå at levere den samme præstation, som man ellers havde gjort, siger han og fortsætter:

- Derfor er det en balance mellem at glæde sig helt vanvittigt og ekstra nerver. Men når man så går på banen, så skal man bare nyde det helt vildt og glæde sig over, at man står der - og så gå all in på at vinde det trofæ, lyder det fra Kristian Bach Bak.

Derudover peger FCM-assistenten på, at de pokalfinaler, han har været en del af med midtjyderne har været helt forfærdelige med to nederlag til Brøndby og to til FC Nordsjælland. Men nu glæder han sig til at være der som en del af et trænerteam.

- Især når det er mod Brøndby, som jeg glæder mig til at møde. Det bliver en fed kulisse med tjubang-fodbold. Jeg håber på, at det bliver sindssygt underholdende, hvor vi kan være det mest kyniske hold og vinde til sidst, fortæller han.

Endvidere kan Kristian Bach Bak se tilbage på samme dato for ti år siden, hvor han rent faktisk var med til at vinde den hollandske pokalfinale med Heerenveen, som han spillede for dengang. Det var samtidig det første trofæ i den klubs historie.

- Det står meget tydeligt for mig, hvor stort det var for klubben og fansene. Alle gik fuldstændig amok. Den dag i dag er der stadig et billede af os på deres museum. For mig personligt var det en kæmpemæssig sejr, fortæller Bach Bak.

Endelig bemærker han også, hvor meget det betyder for en klub som FC Midtjylland, at man kan hente trofæer hjem, og derfor er det meget vigtigt for klubben, at de kan fortsætte dette efter to danske mesterskaber i henholdsvis 2015 og 2018.

Kampen mellem FC Midtjylland og Brøndby

Superliga

Mere Superliga

Fokus