Kryptiske Tim Sparv: Champions League lokker vel alle
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Kryptiske Tim Sparv: Champions League lokker vel alle

Tim Sparv har kontraktudløb med FC Midtjylland til sommer, og han holder fast i, at der kommer en melding om et par dage vedrørende hans fremtid.

Tim Sparv er for tiden den FC Midtjylland-spiller, som der er størst spekulationer omkring. Han har kontraktudløb med klubben til sommer, og han har endnu ikke kommet med en melding om fremtiden.

Der kom heller ikke et klart svar fra Sparv efter mesterskabet på plads. Derimod holdt han fast i en meget kryptisk tilgang.

- Hvorfor tror alle, at jeg stopper. Der kommer en melding om nogle dage, lød det indledende fra FCM-spilleren, da han blev spurgt til om kampen mod AC Horsens måske var hans sidste i det midtjyske.

I stedet var han mere åbenmundet da interviewet rykkede over imod, hvordan dagen med endnu et mesterskab har været.

- Det er en fantastisk dag. Jeg elsker denne klub. I mit første år slutter vi med et mesterskab, i mit andet år spiller vi i Europa League, og i mit fjerde tager vi et mesterskab igen. Det var fantastisk. Jeg har ikke andre ord for det, siger han. 

Der venter muligvis Champions League nu. Er det noget, der kan lokke?

- Det lokker vel alle, lyder det med et stort grin fra den finske midtbanespiller. 

Når spillerkarrieren er overstået afviser han desuden ikke - med et stort glimt i øjet - at en ny karriere som politiker i Finland kan komme på tale.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.