Video : Tipsbladet
Superliga

Kuhn inden FCK-opgør: Fint tidspunkt at skulle spille mod dem

Det er et helt fint tidspunkt at skulle møde FC København, mener Hobro IK's cheftræner, Allan Kuhn.

Efter en dårlig start på Superligasæsonen, hvor det blev til et 3-1-nederlag mod Vejle Boldklub, bliver tilværelsen ikke lettere for Hobro IK i de kommende to spillerunde.

I første omgang skal cheftræner Allan Kuhns tropper mandag aften møde FC København, mens der i den kommende runde står Brøndby IF på menuen.

Kuhn bekymrer sig imidlertid ikke over Brøndby IF-kampen endnu, men han glæder sig over timingen af opgøret mod FC København. Han føler, at det er et fint tidspunkt at møde Ståle Solbakkens tropper.

Det fortæller han til Nordjyske

- Brøndby er først i næste uge. Det er FCK, vi skal spille mod dem nu, og jeg føler, det er et helt fint tidspunkt at skulle spille mod dem nu. Vi skal møde dem alle sammen på et tidspunkt alligevel, siger Kuhn, der dog understreger, at de møder et hold, som er bedre end dem selv.

FC København har ligesom Hobro IK ikke fået en god start på sæsonen. I første runde blev det således til et 2-1-nederla på hjemmebane til AC Horsens.

Opgøret mellem Hobro IK og FC København sparkes i gang mandag aften klokken 19.00.