Video : Tipsbladet
Superliga

Kusk inden AGF-brag: Tager ikke til Århus for at spille uafgjort

Selv om uafgjort er nok til at sikre en plads i top seks, tager AaB ikke til Århus for at få kun et point. Det understreger Kasper Kusk.

Inden sidste spillerunde ligger AaB lunt i svinget til en plads i mesterskabsslutspillet. De har nemlig tre point ned til Hobro IK, der er tætteste udfordrer til en plads i slutspillet, og med et uafgjort resultat i dagens opgør mod AGF, kan AaB selv afgøre det.

Men AaB tager ikke til Århus for at spille uafgjort. Det understreger offensivprofilen, Kasper Kusk, der vil bygge videre på det, de viste i storsejren over Randers FC.

- Men det er ikke bare vores mål at tage til Aarhus for at spille uafgjort. Vi fik gang i nogle gode ting i kampen mod Randers, og det er noget, vi gerne vil bygge videre på, så vi kan bevise, at det ikke bare var en enlig svale, fortæller han til Nordjyske.

Kusk ser desuden et stort potentiale i AaB-offensiven, der tæller ham selv, Yann Rolim, Edison Flores og Jannik Pohl, og glæder sig over, at de fik forløst noget af det imod Randers FC.

Kampen mellem AGF og AaB sparkes, ligesom alle andre Superliga-kampe i denne runde, i gang klokken 17.00.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.