Video : Tipsbladet
Superliga

Kvist giver stafetten videre: Vil ikke afvise at tage den tilbage

Peter "PC" Christiansen er FCK's kommende sportsdirektør, men William Kvist vil ikke afvise, at han kommer tilbage i rollen en dag.

Senest 1. april overtager AGF's tidligere sportdirektør samme tjans i FC København, hvor han også har en fortid som spiller.

Det betyder samtidig, at William Kvist kan vende tilbage til sin tjans som menigt bestyrelsesmedlem. 

Men den tidligere landsholdsspiller har fået blod på tanden, det fortæller han i et interview med B.T., hvor han ikke afviser en fremtidig rolle som sportsdirektør i FC København.

Læs også:Paul Onuachu fortæller om Jess Thorup og skamroser sin nye træner

- Det vil jeg ikke afvise, man skal aldrig sige aldrig, lyder det fra William Kvist, der dog slår fast, at det ikke sker i den nærmeste fremtid.

- Men det er ikke nu. Skal det blive aktuelt, må jeg også dygtiggøre mig endnu mere. Men det er ikke lige dér, jeg er nu. Jeg er lige kommet fra min fodboldkarriere, og vi skal også finde ud af, hvor jeg skal henad, men tiden er ikke til det nu, heller ikke i forhold til min familie, siger William Kvist til B.T.

I Interviewet beretter han også om søvnløse nætter, og hvordan FCK's udvikling hele tiden kører i hovedet på ham. Derfor er han også afklaret med, at det er slut for denne gang.

Læs også:AaB arbejder på angriber-exit: Vil selv blive og kæmpe

- Jeg er firmaets mand og siger, at når ‘PC’ kommer, så er det det bedste for projektet. Men jeg skal nok komme forbi en gang imellem og sparre med ‘PC’ om, hvordan vi ser på tingene fremadrettet.

Peter Christiansen er suspenderet i AGF på grund af skiftet, og det forventes, at de to parter er i forhandlinger om en overgang før 1. april.

Læs også:Bekræftet: Dansker færdig i Bundesligaklub

Læs også:Kroat med landskamp på CV'et: Superligaen passer mig godt

Læs også:Brentford-dansker nærmer sig comeback efter alvorlig skade