Video : Tipsbladet
Superliga

Kvist: Lange træninger kommer de nye til gode

FC København træner mere her i opstarten, end de gjorde, mens sæsonen var i gang. Det er en fordel for folk som Denis Vavro, Zeca og Martin Pusic, mener anfører William Kvist.

I dag er det en uge, siden spillerne i FC København mødte ind til årets første træning, og den uge har budt på nogle længere træningsdage end sædvanligt. Forklaringen er slet og ret, at FCK nu har tid og plads til det, fordi der ikke er en travl kampkalender at tage hensyn til.

Den relativt megen tid på træningsbanen kommer nogle af klubbens nye spillere til gode, mener anfører William Kvist. For flere af dem kom til FC København midt i efterårssæsonen, så nu er første gang, de har god tid på træningsbanen til at blive spillet ind på holdet.

- Træningsdagene er lidt længere, end når vi er midt i turneringerne, men det er også værdifuldt. Blandt andet fordi vi har spillet så meget europæisk i efteråret, har vi nu for første gang siden i sommer længere tid sammen på træningsbanen, siger Kvist til fck.dk.

- Det betyder noget for Zeca, (Denis, red.) Vavro og (Martin, red.) Pusic, som kom i løbet af efteråret, og for de spillere, der er kommet tilbage fra skader og ikke var med i opstarten. Så vi ser frem til, at vi under træningslejren kan "nørde" endnu mere med taktik, spilforståelse og så videre.

Den træningslejr begynder på fredag, når FCK-truppen rejser til Dubai, hvor de skal opholde sig måneden ud. Undervejs skal de møde FC Zenit, Guangzhou Evergrande og Shakhtar Donetsk i de tre træningskampe.

Derefter åbner de forårssæsonen tidligt ved at møde Brøndby IF i DBU Pokalen den 4. februar.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.