Video : Tipsbladet
Superliga

Lammers: God chance for de unge spillere

John Lammers mener, at træningskampe er et perfekt vindue til unge talenter for at vise sig frem.

En optaktsperiode er altid lig masser af træningskampe, hvor holdene typisk får blandet posen og prøver flere formationer og spillere af.

Det er det også for Esbjerg fB. I morgen møder de i årets anden træningskamp Kolding IF.

Her må John Lammers undvære Adrien Petre, Emmanuel Oti, Rodolph Austin og Joni Kauko grundet småskavanker, men i stedet bliver det en mulighed for de yngre kræfter for at vise, hvad der er værd.

– De her opstartskampe er altid en god periode for unge spillere, som kan komme lidt tættere på førsteholdet. Det er en god chance, for at vise sig frem, mens vi samtidig kan sammenligne dem med resten af truppen og se, hvor de står.

- Som jeg også sagde inden kampen mod SønderjyskE, så er resultatet ikke vigtigt, men blot, at vi hele tiden kan se, vi rykker os i den rigtige retning. Vi skal bruge kampene til at forbedre formen og stå endnu bedre, som en enhed, fortæller cheftræner John Lammers til klubbens hjemmeside.

Kampen spilles i morgen klokken 16.00.

Esbjerg fB’s trup
30. Mads Kikkenborg
35. Lasse Mikkelsen
2. Jonas Mortensen
3. Simon Bækgård
5. Markus Halsti
6. Lasha Parunashvili
11. Adnane Tighadouini
14. Jesper Lauridsen
18. William Møller
21. Mark Brink
22. Brent McGrath
23. Yuri Yakovenko
25. Jeppe Brinch
26. Mathias Kristensen
29. Noah Nurmi
38. Jacob Lungi Sørensen
40. Daniel Anyembe
42. Klaus Moesgaard
50. Mads Larsen
Budu Zivzivadze
Mads Zaar
Agon Mucolli
Rasmus Rejnhold
Patrick Tjørnelund