Video : Tipsbladet
Superliga

Landsholdsspiller debuterede for FC Midtjylland: Jeg var lidt nervøs

Manjrekar James fik onsdag aften debut for FC Midtjylland, og han var tilfreds med sig selv, omend han var nervøs.

Det er ikke sådan lige til at få spilletid, når man skal kæmpe med spillere som Erik Sviatchenko og Kian Hansen om en plads på holdkortet, men onsdag aften var der endelig fundet plads til Manjrekar James i FC Midtjyllands startopstilling.

Det var første gang, at den 25-årige landsholdsspiller var på banen for Superliga-klubben, og det gjorde ham en smule nervøs i pokalkampen mod Kolding IF.

- Jeg var da lidt nervøs i begyndelsen, men da de første ting lykkedes, gik det fint derfra, fortalte forsvarsspilleren til FC Midtjyllands hjemmeside.

De danske mestre tog en sikker 0-2-sejr, men alligevel havde Manjrekar James også roser til Kolding IF-spillerne, mens han samtidig også langede ud efter en dårlig bane.

- De gjorde det ikke let for os, men det er faktisk lige før, jeg vil sige, at banen voldte os mindst lige så store problemer, lød det canadieren.