Larsson efter Brøndby-storsejr: Vi spiller klogt
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Larsson efter Brøndby-storsejr: Vi spiller klogt

Brøndbys svenske højreback Johan Larsson pegede efter sejren på 6-1 over Helsingør på, at holdet var smarte og kørte sejren godt hjem.

Brøndby vandt søndag eftermiddag med imponerende 6-1 over oprykkerne fra Helsingør på Brøndby Stadion, og her var der ikke meget at slå ned på for BIF's Johan Larsson, der pegede på, at holdet spillede godt med indersiden af hovedet i kampen.

Det forklarede han umiddelbart efter slutfløjt i interview med Canal 9.

- Når man får tre point, så er det godt uanset hvad. Jeg synes, vi spiller klogt i anden halvleg og spiller kampen hjem. Vi har tit haft følelsen af, at vi kunne score det ene mål efter det andet, hvor vi så har smidt 2-0-føringer væk og fået ét point i stedet, siger Larsson.

På torsdag skal Brøndby møde FC Midtjylland i en meget afgørende topkamp, som kan være med til at afgøre en hel del i Superligaens grundspil. Her ser den svenske højreback frem til et opgør mellem to hold, der har haft rigtig meget kørende for sig i den seneste tid.

- Det er to hold med rigtig god selvtillid. Midtjylland vandt en svær udekamp, og vi vinder en rimelig nem kamp hjemme. Det er to hold med rigtig meget positivt, lyder det fra Johan Larsson, der håber på, at de er et bedre hold end FCM på torsdag. 

Med sejren over Helsingør er der fortsat tre point mellem de to tophold, hvor midtjyderne er på førstepladsen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.