Avis: Larsson og Pukki vil væk fra Brøndby
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: Larsson og Pukki vil væk fra Brøndby

For både Teemu Pukki og anfører Johan Larsson er fremtiden sikker. De vil væk fra Brøndby og prøve noget andet i stedet.

Med to spillerunder tilbage af denne sæsons Superliga er Brøndby på førstepladsen side om side med FC Midtjylland, men selv hvis det skulle blive til et mesterskab for den københavnske vestegnsklub, så kan de få svært ved at holde på flere af deres profiler.

Det skriver BT, som særligt udpeger Teemu Pukki og klubbens anfører Johan Larsson som to spillere, der ikke vil forlænge deres kontrakter med Brøndby.

For Johan Larssons vedkommende er der kontraktudløb til vinter, og da det ikke lader til, at svenskeren ønsker at blive i Brøndby længere end dét, så skal mesterskabsaspiranterne skyde ham af nu, hvis de vil have penge for ham. Senest har der været meldinger om, at Sparta Prag er interesseret.

Pukki har kontraktudløb allerede til sommer, og til trods for, at Brøndby angiveligt har gjort alt, hvad de kunne for at få ham til at blive, så vil den finske angriber altså prøve sig af i en anden liga, hvor den græske er et bud, hvor klubber som AOK, Olympiakos og Panathinaikos skulle være klar til at overtage ham.

Det er allerede kendt, at Brøndby vinker farvel til målmand Frederik Rønnow efter denne sæson, da han skifter til Bundesligaklubben Eintracht Frankfurt, og så skriver avisen desuden, at spillere som Hany Mukhtar, Anthony Jung, Besar Halimi, Kamil Wilczek, Jan Kliment samt Christian Nørgaard kan være fortid i klubben.

I de to sidste opgør i Superligaen, som kan sikre Brøndby deres første mesterskab siden 2005, skal de møde AC Horsens på udebane og AaB på hjemmebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.