Guingamp rykkede i denne sæson ud af Ligue 1, men spørgsmålet er, om Lebogang Phiri tager turen med ned i næstbedste række.
Løse rygter har sat den sydafrikanske midtbanespiller i forbindelse med en retur til Brøndby IF denne somer, men mere konkret lyder det nu, at Phiri får mulighed for at blive i Frankrig og Ligue 1.
Ifølge Le Telegramme viser Brest, der blev nummer to i Ligue 2 og dermed spiller i den bedste række efter sommerferien, stor interesse for Lebogang Phiri, der fik godt med spilletid for Guingamp i denne sæson.
24-årige Phiri har to år tilbage af sin kontrakt med Guingamp, så den franske klub kan godt tillade sig at kræve en pæn sum for den tidligere Brøndby-spiller. Så er spørgsmålet, om summen bliver for høj for en oprykkerklub som Brest.
Foruden Lebogang Phiri tørner også Johan Larsson og Karl-Johan Johnsson ud for Guingamp.