Leipzig ramt af skade: Overvejer at kalde Brøndbys Anthony Jung tilbage
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Leipzig ramt af skade: Overvejer at kalde Brøndbys Anthony Jung tilbage

Den tyske klub RasenBallsport Leipzig har fået en venstre back alvorligt skadet, og derfor overvejer sportsdirektør Ralf Rangnick nu, om klubben skal hente en ny venstre back udefra, eller om Anthony Jung skal kaldes tilbage fra Brøndby. Det skriver tyske Bild.

Brøndby IF's store mål i dette transfervindue er at holde sammen på truppen, og det ser umiddelbart ud til, at klubben har succes med at holde på salgsemner som Christian Nørgaard, Frederik Rønnow og Teemu Pukki.

Men det kan alligevel ende med, at Alexander Zorniger og Brøndby mister et vigtigt aktiv i bestræbelserne på at hente den første titel i 10 år.

Det er det store tyske medie Bild, der skriver, at RasenBallsport Leipzig er blevet ramt af en korsbåndsskade til landsholdsspiller Marcel Hastenberg, der gik ned under en træning i tirsdags. Venstrebacken misser VM og skal opereres i næste uge, og derfor overvejer sportsdirektør Ralf Rangnick lige nu sine muligheder.

Og det kan altså gå ud over Brøndby, for selv om klubben har flere backs i truppen, er der nu kun én back, der naturligt sparker med venstre fod. Han hedder Bernardo og er brasilianer.

Bild skriver, at Ralf Rangnicks muligheder er en af følgende:

Gå ud og køb en ny venstre back - for eksempel en Ludwig Augustinsson fra Werder Bremen. Det vil altså kræve, at pengepungen bliver åbnet. Det kan dog også være, at klubben forsøger at leje en ung spiller.

Den anden mulighed - som Bild i øvrigt betegner som mulighed nummer 1 - er at kalde Anthony Jung tilbage fra Brøndby. Det er ifølge avisen muligt for Leipzig at hente ham tilbage, selv om det selvfølgelig ikke vil være i Brøndbys interesse. 

Jung, 26 år, er på leje i Brøndby resten af denne sæson, hvor han er blevet fast mand på backen, men han kender RB Leipzig-systemet, fordi han har spillet der i tre år, og han har kontrakt med den tyske klub frem til sommeren 2019. Så i stedet for at gå ud og købe noget, der måske skal bruge tid på at finde ind i stilen og klubben, kan man hente en spiller tilbage, hvor man ved, hvad man får.

Hvad Ralf Rangnick ender med at gøre, vides ikke på nuværende tidspunkt, men det bliver i den grad en spændende sidste uge i transfervinduet.

Brøndbys muligheder på venstre back er altså Anthony Jung, der kæmper om spilletiden med Svenn Crone. Hvis Jung vender tilbage til Leipzig, skal Brøndby formentlig have en ny back ind.

Jung spillede 12 Superliga-kampe i efteråret for Brøndby.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.