Ligastats: Effektive FCK og AaB samt sprinterne fra Farum
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

Ligastats: Effektive FCK og AaB samt sprinterne fra Farum

Vi samler som vanligt op på Superliga-runden med nogle af de vigtigste og bedste statistikker,

Her er Ligastats for den overståede 25. spillerunde i Superligaen.

Individuelt:
Rundens målkonge:
Kun en spiller stod for to scoringer i runden - nemlig FC Helsingørs Nicolas Mortensen, der var med til at gøre mandagskampen ganske festlig og FCK-fansenes hår grå. Første scoring var den rene foræring fra den nye og på ingen måde overbevisende FCK-keeper Köteles, men det andet mål til 3-3 var godt sparket ind af angriberen.

-----
Rundens aflevering:
Både SønderjyskEs Niki Zimling og OB's Jeppe Tverskov nåede 79 succesfulde aflevering, hvilket er nok til en delt tredjeplads efter Brøndbys Anthony Jung, der bare havde en aflevering flere. Men ingen kom i nærheden af AaB's Rasmus Würtz, der med 85 succesfulde afleveringer i 4-0-sejren over Randers FC vinder denne kategori 

-----
Rundens luftkonge:
Ligaens ganske suveræne samlede luftkonge er AC Horsens' Simon Okosun, og han fi da også mod Brøndby vist sine evner med hovedet, da han pandede bolden i kassen til 1-1-resultatet. Men ganske atypisk for den tårnhøje midtbanespiller vandt han kun tre luftdueller gennem de 90 minutter og er at finde langt nede på listen i denne runde. På toppen finder vi FC Københavns Michael Lüftner, der otte gange var bedst i luften i 4-3-sejren over FC Helsingør. 

------
Rundens sprinter:
Her en kategori, hvor man af og til bliver overrasket over, hvem der har haft den største topfart i runden. Men denne gang er det et close race mellem to kendte sprintere - begge fra FC Nordsjælland. Mads "Mini" Pedersen hamrede sin hurtigste sprint af sted på 33,94 kilometer i timen, men bliver lige præcis overgået af Ernest Asante med 33,97 kilometer i timen. Det er altså et par herlige raketter, de råder over i Farum.
-----
Rundens arbejdshest:
Det er som regel altid godt at have slidere, der kan løbe solen sort på sit hold, men det giver ingen garanti for sejr, hvilket må være teamet i denne runde. I top 10 for flest løbede meter i spillerunden er der nemlig slet ingen spillere, der efter 90 minutter kunne juble over tre point. Men øverst finder vi OB's Mathias Thrane, der med 13.582 meter henviste FC Midtjyllands Tim Sparv (13.453 meter) og holdkammeraten Troels Kløve (13.247 meter) til de næste pladser.
------
Rundens oprydder:
Jens Stage har scoret AGF's seneste to mål i Superligaen og blev matchvinder med sit glimrende hovedstød mod OB fredag. Men den alsidige spiller kan bestemt andet end at score mål, for med fem tacklinger er han godt med fremme i denne kategori, hvor han deler andenpladsen med FC Midtjyllands Tim Sparv og Brøndbys Lasse Vigen. Men øverst på podiet er Randers-spilleren Nicolai Poulsen, der med hele otte vundne tacklinger er en ganske suveræn vinder - på trods af det klare neder til AaB.

------
Rundens hårdeste:
Hele syv spillere er at finde med tre begåede frispark, hvilket i sig selv ikke er slemt overhovedet. Men to spillere skiller sig ud. For med tre frispark lykkedes det både SønderjyskEs Marcel Rømer og Randers FC's Jonas Bager at rage to gule og dermed også et rødt kort til sig - det tager prisen,

Hold:
Rundens engle:
Flere hold nøjedes med et gult kort i denne runde, men FC Nordsjælland var eneste mandskab, der gik i gennem runde uden at modtage kort og har dermed ingen folk i karantæne til kommende runde.
-----
Rundens boldbesiddelse:
Som så ofte set før i denne kategori har fordelingen af boldbesiddelsen ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvem der smutter fra kampen med tre point. Sådan er det også denne gang, hvor vinderen er OB, der mod AGF havde bolden i 61 procent af tiden men endte som taber.
------
Runden inden for rammen:
Lyngby gik igen fra banen som taber, da SønderjyskE vandt med 1-0, men det var sjællænderne, der ikke bare i kampen - men i hele runden havde flest afslutninger inden for rammen, da Lyngby nåede hele otte afslutninger i denne kategori. Er det så uheld, manglende skarphed eller en irriterende blanding, som Lyngby bakser med?
------
Rundens skarpeste:
Bare fordi, man laver mange mål behøver det ikke være ensbetydende med, at man også er den skarpeste i forhold til scoringseffektivitet. Men i denne runde passer det sammen, da både AaB og FC København topper med en scoringseffektivitet på 33,33 procent. Begge hold scorede fire mål og gjorde det på 12 afslutninger - det er altså godkendt. Til sammenligning havde Brøndby 19 afslutninger men scorede kun en gang - og sluttede dermed på en scoringsprocent på lige over fem.
------
Rundens dominator:
Da Hobro IK og Silkeborg delte i porten var det med Hobro-holdet i den dominerende rolle i 65 af minutterne i følge superliga.dk-tallene. Men det er intet i forhold til, da FC Nordsjælland og FC Midtjylland også delte pointene, for her havde FC Nordsjælland den dominerende rolle i hele 80 af de 90 minutter - ganske voldsomt. 

Kilde: Superliga.dk


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.