Lillestrøm glad for Jakobsen-tilgang
Superliga

Lillestrøm glad for Jakobsen-tilgang

Lillestrøm glæder sig over, at det er lykkedes at lokke Michael Jakobsen til klubben.

Michael Jakobsen havde ikke udsigt til spilletid i Esbjerg fB, og derfor er forsvarsspilleren tirsdag skiftet til norsk fodbold, hvor han resten af kalenderåret skal tørne ud for Lillestrøm. Klubben vil gerne spille med i den sjove ende af Tippeligaen og glæder sig over tilgangen af danskeren.

- I Michael får vi en spiller, der både styrker forsvaret og tilfører noget rutine i truppen. Han får gode skudsmål på såvel banen som i omklædningsrummet, siger Lillestrøms sportsdirektør Torgeir Bjarmann til klubbens hjemmeside.

Lillestrøm sluttede på en midterplacering i Tippeligaen i fjor.