Video : Tipsbladet
Superliga

LIVE: Minut for minut - Sådan gik det da FC Nordsjælland slog Silkeborg

Silkeborg IF er ubesejret i tre kampe i træk og har tændt håbet om overlevelse i Superligaen, men nu venter FC Nordsjælland, der ikke har tabt til jyderne i de seneste 15 Superliga-kampe.

Silkeborg IF rundede inden nedlukningen af med en vital sejr over AGF, der betyder, at håbet om overlevelse lever inden de to sidste runder i grundspillet. Kravet er at indhente enten Esbjerg eller Hobro IK i tabellen og dermed komme væk fra den 14. plads, der betyder en umulig situation i nedryknings-gruppen, der venter på den anden side af Grundspillet.

Silkeborg IF har to point op til Esbjerg fB og fire til Hobro, så kravet ligger helt klart - det skal point på tavlen - og gerne tre allerede fredag mod FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland sluttede virkelig godt af med 10 point af 12 mulige i de fire kampe, der blev afviklet inden suspenderingen af Superligaen. De mange rare point skød FCN ind i top-6, men pladsen i det bedste selskab er slet ikke sikret endnu, så der skal meget gerne hentes point på kunstgræsset i Silkeborg. 

Note: FC nordsjælland har ikke tabt 15 Superliga-kampe i træk til Silkeborg IF

Du kan følge kampen på tætteste hold i LIVE-bloggen herunder