• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga plbold.dk

LIverpool sikkert videre i EFL Cup'en trods 11 ændringer

Foto: Getty Images

Liverpool vandt her til aften 2-0 på udebane mod MK Dons i onsdagens EFL Cup-kamp.

Af plbold.dk

Liverpool skulle onsdag på besøg hos League One-klubben MK Dons i 32-delsfinalen af dette års EFL Cup.

Træner Jürgen Klopp stillede fra start op med flere spændende navne som 16-årige Harvey Elliot og 19-årige Rhian Brewster, der begge fik deres officielle debut for klubben, mens også 17-årige Ki-Jana Hoever fik nogle minutter i benene.

Trods hele 11 ændringer fra søndagens 2-1 sejr på Stamford Bridge virkede Liverpool på ingen måder underlegne i forhold til MK Dons, selvom det dog godt kunne mærkes, at visse stjerner blev sparet.

Liverpool havde klart mest boldbesiddelse i første halvleg og kunne blandt andet være kommet tidligt foran på en chance til en særdeles velspillende Elliott, der dog brændte.

I det 41. minut kom gæsterne endelig på tavlen. James Milner, der spillede venstre back, tog chancen fra venstre hjørne af feltet og hakkede midt på målet - et skud, som Dons-keeperen Stuart Moore på katastrofal vis fumlede i egen kasse.

I det 70. minut kom en af de unge spillere så på tavlen. Milner var igen involveret, da han sendte et indlæg ind mod bagerste stolpe til højre backen Hoever, der via et yderst veltimet og kraftfuldt hovedstød bankede Liverpool på 2-0 med sit første professionelle mål.

Det andet mål blev samtidig også kampens sidste efter en anden halvleg, hvor hjemmeholdet ellers spillede fint med og i flere omgange også kunne have reduceret - dog var gæsterne tættest på et mål mere, efter både Oxlade-Chamberlain og Harvey Elliott ramte træværket.

Undervejs i kampen kom endnu to Liverpool-debutanter på banen, da 20-årige Herbie Kane blev skiftet ind i det 80. minut, mens 17-årige Sepp van den Berg kom ind i de døende minutter.

 

Superliga

Mere Superliga

Fokus