Lucas Andersen lægger ikke skjul på, at han gerne vil til en større klub end AaB på et tidspunkt, men nordjydernes anfører har ændret sin tilgang til karriereplanlægningen.
Lucas Andersen har fået en flyvende start på sæsonen i AaB og har en stor aktie i, at nordjyderne er på tredjepladsen efter otte runder. Han og holdkammeraterne tog en stor skalp inden landskampspausen, da AaB som det første hold i sæsonen formåede at få skovlen under FC København.
Netop FC København blev i sommerens transfervindue sat i forbindelse med AaB-anføreren, men det blev som bekendt aldrig til et skifte, og Lucas Andersen fortæller, at det aldrig for alvor blev konkret med de danske mestre.
- Nej, ikke på den måde. Det var meget i pressen. Det kan være, at der er noget interesse, og så begynder spekulationerne, og man bliver konfronteret med det, men jeg valgte jo mere AaB til, end jeg valgte andre klubber fra. Potentialet og den rolle, jeg har fået, den positive energi, som jeg synes, der er kommet heroppe, det var noget, jeg rigtig gerne ville dyrke noget mere, og det var noget, jeg så frem til, siger Lucas Andersen til Tipsbladet.
Offensivspilleren har kontrakt med AaB frem til sommeren 2024, og dermed er der gode muligheder for, at nordjyderne en dag scorer kassen på et salg af profilen. Og det er planen - Lucas Andersen lægger ikke skjul på, at målet er at komme til udlandet igen.
Det vigtigste er, at timingen er rigtig.
- Det var lige en gang for tidligt at skulle vinke farvel allerede. Jeg ville give mig selv lov til at vokse i rollen som anfører, tage ansvar og bevise mig over en længere periode. Holde niveau. Det følte jeg var i AaB, at jeg bedst kunne gære det lige nu, og det synes jeg også, at jeg har gjort indtil videre, siger Lucas Andersen og tilføjer om fremtiden:
- Jeg har faktisk valgt at gøre det på en lidt anden måde, end jeg måske har gjort tidligere, for jeg fokuserer på, hvor jeg er lige nu. Det er klart, at jeg har store ambitioner om udlandet, men jeg har valgt at koncentrere mig om, at det skal bare gå godt i kampen i næste uge og i næste uge igen, når vi kommer dertil. Jeg har haft lidt dårlige erfaringer med at begynde at ønsketænke videre, videre og videre, for så indhenter det lige pludselig én.
Lucas Andersen har i denne sæson scoret fem mål og lavet tre assists i de første otte kampe. Han fylder 25 år i dag, fredag.
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling
Seneste rygter
AaB-kriger på blokken i fransk klub
18-årigt dansk angrebstalent på vej til Italien
Juventus-favorit på vej til Simon Kjærs Milan
Barca er interesseret i Premier League-spillere
Storklubber jagter ombejlet forsvar-talent
Fokus
Tipsbladet vurderer: Sådan gik sommerens transfervindue i BIF, AaB og LBK
I januar tager Tipsbladet hver fredag et hurtigt kig på tre Superliga-klubber og de aftaler, de indgik i transfervinduet fra august til start-oktober.
Blokering af vores annoncer.
Vi kan se din browser forhindre visning af vores annoncer. Det betyder med stor sandsynlighed at du har en adblocker installeret.
Vi er nød til at vise dig annoncer for at kunne levere gratis indhold til dig.
Derfor beder vi dig tillade/whiteliste vores domæne i adblockeren.
Får du denne besked selvom du ikke benytter en adblocker, så kontakt os her.
På forhånd tak Tipsbladet.dk