• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Lykkelig AGF-profil: Folk skal tage os seriøst i mesterskabskampen

Patrick Mortensen vil have folk til at tage AGF seriøst i mesterskabskampen.

Af Victor Risager

AGF sluttede efterårssæsonen af med en imponerende sejr over Superligaens førerhold, FC Midtjylland, søndag aften, og århusianerne overvintrer på en tredjeplads i rækken.

Fra tredjepladsen har AGF fire point ned til Brøndby IF på fjerdepladsen og syv point op til FC København på andenpladsen. Men selvom de er tættere på fjerdepladsen end andenpladsen, vil de tages seriøst i mesterskabskampen.

Læs også:AGF sejrer i topbrag efter lyncomeback

Det understreger Patrick Mortensen efter kampen.  

- Jeg synes, folk skal tage os seriøst i den her mesterskabskamp. Det er klasse, at vi tager hertil og viser sådan en moral. Vi gør rigtig god figur i første halvleg, men får ikke puttet den ind. Så er vi så fandens kyniske (efter pausen, red.). Vi snakkede hele ugen om, at de er lidt nonchalant og arrogante i deres forsvarsspil, og det udnytter vi til fulde. Det er fantastisk, siger Patrick Mortensen til 3 Max.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da FC Midtjylland tog imod AGF

AGF har nu vundet fem af deres seneste seks kampe i Superligaen, og Patrick Mortensen ærgrer sig over, at de nu skal på ferie.

- Jeg ville gerne have fortsat lidt. Holdet og mig personligt har været inde i en rivende god udvikling, så det er lidt ærgerligt. Men dejligt at slutte af med en sejr, lyder det fra AGF-angriberen.

AGF har 14 point op til FC Midtjylland på førstepladsen i Superligaen. 

Læs også:Bedst og værst: Ni vilde minutter sikrede AGF-sejr i Herning

Superliga

Mere Superliga

Fokus