Video : Tipsbladet
Superliga

Lykkelig AGF-spids efter sejr: Det er pissevigtigt

Patrick Mortensen og AGF har sagt jagtet ind på Brøndby i Superliga-tabellen.

Patrick Mortensen blev afgørende med både et oplæg og et mål, da AGF søndag aften slog Brøndby med 2-1.

Århusianerne tager således tre point og er nu bare to point efter Brøndby på tredjepladsen - og derfor var smilet også stort på Mortensen, da han blev interviewet efter opgøret.

- Det er jo bare fantastisk at vinde fodboldkampe, og den her by er så åndssvag på den fede måde. Jeg er så glad for, at fansene får den her sejr. Det fortjener de, indleder han over for TV3+ og uddyber:

Læs også:AGF haler ind på Brøndby efter sejr i intenst opgør

- Det blev selvfølgelig lidt spændende til sidst, men den smager jo bare endnu bedre, når man vinder 2-1. Så ja, det var dejligt.

Jublen var enorm i AGF-lejren, da opgøret blev fløjtet af, og Mortensen erkender, at det er ekstra specielt at vinde over Brøndby.

- Ja, det er klart. Det havde selvfølgelig været noget andet, hvis det havde været hjemme mod Hobro - no offense til Hobro - men det er klart, at det er et hold, vi jagter i tabellen, og nu har vi to sejre mod dem. Det er seks point i sig selv, og det er pissevigtigt, så vi skal glæde os over den her dag, og så er der en kamp igen lige om lidt.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da AGF mødte Brøndby

Den tidligere Sarpsborg-spids mener sågar, at AGF fik vist, at de hører til i toppen af tabellen.

- Ja, det synes jeg. Jeg synes, at vi har vist det gennem hele sæsonen. Jeg synes, at vi har spillet fantastiske fodboldkampe og tabt, og vi har spillet mindre gode kampe og vundet, men jeg synes egentlig, at vi vinder fortjent i dag. 

AGF har nu 29 point for 17 kampe.

Læs også:Bedst og værst: Mortensen var her, der og alle vegne - og udnyttede Brøndby-fejl

Læs også:Indskifter redder FCK fra fiasko mod bundhold

Læs også:Bedst og værst: Sotiriou reddede FCK på to minutter